Professor: Nye nationale test er pædagogisk ubrugelige – sådan bruger du gratis demotest i læsning

De nationale færdighedstest i læsning er igen til debat. Professor Jeppe Bundsgaard kalder de nye test pædagogisk ubrugelige og advarer om, at de kan føre til mere testfokuseret undervisning. For elever i 2.–7. klasse, der skal træne faglig læsning og informationssøgning, er spørgsmålet derfor konkret: Hvordan bruger man gratis demotest, så de styrker læsningen uden at gøre testen til et mål i sig selv?

Hvad kritikken går ud på

I en artikel fra Skolemonitor den 30. september 2026 siger professor Jeppe Bundsgaard, at de nye nationale færdighedstest er pædagogisk ubrugelige. Han peger på, at testene risikerer at skabe mere testfokuseret undervisning, som i sidste ende kan medvirke til de dårlige Pisa-resultater. Bundsgaard understreger også, at »det ikke er muligt at lave test, der både kan bruges som et pædagogisk værktøj og give politikerne indsigt, hvordan skolerne præsterer.« Denne dobbeltrolle er ifølge professoren en central svaghed ved de nye test.

Derfor skal træningen være bred

For elever i 2.–7. klasse er læsning en sammensat færdighed: at afkode, forstå, finde information og drage slutninger. Hvis du kun øver med opgaver, der ligner testens format, risikerer du at træne snævert mod prøven. I stedet kan du bruge de gratis demotest fra Testogprøver som et spejl: De viser, hvor eleven er stærk, og hvor der er huller, men de bør ikke være den eneste øveform. Testogprøver samler gratis demotest og øveopgaver til Folkeskolens nationale overgangstest og FP9/FP10 for elever i 2.–10. klasse, uden login. Når du arbejder med demotesten, så læg mærke til, hvilke teksttyper eleven har svært ved – er det fagteksten med mange informationer, eller er det fortællingen med beskrivelser?

Sådan bruger du demotest konkret

Start med at gennemføre en demotest i læsning uden tidspres. Lad eleven forklare, hvorfor et svar er rigtigt, og hvorfor de andre muligheder falder fra. Gå derefter tilbage til de opgaver, der voldte problemer, og find tilsvarende øveopgaver. Brug korte fagtekster fra hverdagen – en opskrift, en brugsanvisning eller en nyhedsartikel – og stil spørgsmål til tekstens oplysninger. For eksempel: Hvad skal man gøre først i opskriften? Hvilken ingrediens mangler, hvis man kun har tre af fire? På den måde bliver testformatet et redskab til at opdage, hvad der skal arbejdes videre med, ikke et facit.

Faglig læsning og informationssøgning

Faglig læsning i 2.–7. klasse indebærer også at kunne søge målrettet i en kilde. En god øvelse er at læse en kort fagtekst om nordisk mytologi og derefter lade eleverne finde konkrete navne og begreber i en struktureret database. I Gudinde Krydsord kan du søge gudindenavne efter antal bogstaver og ledetråd, hvilket træner elevernes evne til at sammenholde tekstens oplysninger med en søgbar kilde. Det er en naturlig forlængelse af arbejdet med at finde information i faglige tekster. Du kan for eksempel lade eleven læse om gudinden Eir og derefter søge efter et navn med tre bogstaver, der begynder med E, og se, hvilke andre nordiske gudinder der dukker op.

Hvad du kan gøre derhjemme

Som forælder eller lærer kan du støtte læsetræningen ved at læse højt, tale om tekster og stille spørgsmål, der kræver mere end et ja eller nej. Lad eleven genfortælle hovedpointen, finde et bestemt ord i teksten eller sammenligne to oplysninger. Brug hverdagstekster som skilte, varedeklarationer og nyhedsbreve. Det vigtigste er, at læsningen foregår i mange forskellige sammenhænge, så eleven møder ord og begreber i naturlige situationer. Du behøver ikke bruge lange øvesessioner; ti minutter med en fælles tekst og et par spørgsmål kan være nok til at holde læsningen ved lige.

Konklusion: Brug testen som et værktøj, ikke et mål

Debatten om de nye nationale færdighedstest viser, at test alene ikke gør elever til bedre læsere. Professorens kritik bør minde dig om at holde fokus på den brede læseudvikling. De gratis demotest på Testogprøver kan være en hjælp til at finde huller og vænne eleven til opgaveformerne, men den daglige læsning, samtalen og informationssøgningen i forskellige kilder er mindst lige så vigtig. På den måde bliver testen et redskab for læringen – ikke omvendt.